De højeste standarder skaber de bedste leveforhold for kyllinger
Derfor støtter vi naturligvis op om European Chicken Commitment (ECC) standarder – og faktisk lever vi op til endnu højere standarder for at skabe endnu bedre dyrevelfærd blandt slagtekyllinger i verden.
Som kunde kan det være svært at skelne mellem de forskellige standarder. Derfor har Euro Poultry udarbejdet et simpelt overblik herunder, som viser de forhøjede standarder ’Next Level’ og ’Bedre Liv’, og hvilke forskelle der er mellem dem og den almindelige ECC standard. Vi er klar til at levere produkter til netop Jeres behov.
ECC-standarden er et samarbejde mellem virksomheder, produktioner og dyreværnsforeninger. Standarden skal sikre bedre globale leveforhold blandt slagtekyllinger.
Af den grund er vi glade for at støtte op om de endnu højere standarder 'Next level' og 'Bedre Liv', for at skabe den bedst mulige dyrevelfærd for kyllingerne.
Nyhed! 'Next Level' kyllingeskiver
Du kan nu få de populære kyllingeskiver fra Top Table, som lever op til en endnu højere standard end den oprindelige ECC standard. Next Level standarden skal gøre dyrevelfærden for kyllingerne endnu bedre med bl.a.: - En mere naturlig levecyklus
- Længere levealder på min. 49 dage
- Adgang til naturligt lys og aktivitetsmateriale
- Max 4 timers transporttid
Med vores 'Next Level' produkter ønsker vi at skabe endnu bedre liv for millioner af kyllinger verden over.
For at danne rammerne for de bedst mulige leveforhold får vores kyllinger dagligt nærende foder, adgang til stimulerende aktiviteter og god plads til bevægelse. Kyllingerne får en mere naturlig livscyklus, hvor de langsomt vokser op i sunde og trygge omgivelser med frihed til at udfolde sig.
I Euro Poultry er vores hensigt at danne rammerne for den bedste og mest naturlige oplevelse med fjerkræ som muligt. Vi tror på nøglen til det sunde, ansvarlige og smagfulde valg er at bidrage til at skabe en endnu bedre dyrevelfærd.
Kontakt os for at få mere info om vores Next Level produkter. Nederst kan du desuden se et skema, som sammenligner de forskellige standarder.

