Gå på opdagelse i en verden af fjerkræ
Med Chefs Club åbner vi dørene op for en verden af rå fjerkræ. Vi håndplukker de bedste produkter fra de dygtigste producenter, og vores internationale sortiment byder på et stort udvalg af både konventionelle og økologiske fjerkræprodukter og -specialiteter.
Så gå på opdagelse i en verden af rå fjerkræ, hvor smagen, autenticiteten og den høje kvalitet er i højsædet.


Respekt for den originale råvare
Fællesnævneren for hele vores Chefs Club-sortiment er, at vi har stor respekt for den originale råvare. Derfor er du altid sikret kødfulde og saftige fjerkræprodukter med kun et minimum af svind under tilberedning.
Du får med andre ord en ensartet, høj kvalitet, som du kan stole på – hver gang!

Frigiv tid til din unikke signatur
Vores respekt for den originale råvare betyder også, at vores rå fjerkræprodukter fra Chefs Club altid er trimmet og pænt rengjorte på forhånd.
Dermed slipper du – og dit køkkenpersonale – for at bruge unødvendig tid på at klargøre produkterne inden tilberedning. På den måde frigiver I tid til at sætte jeres egen unikke signatur på råvarerne.
Friske og fleksible fjerkræprodukter
Alle Chefs Club-produkter nedfryses hurtigt og effektivt, så råvarerne ikke blot bevarer friskheden, men også den naturlige smag og autentiske struktur. Desuden pakkes produkterne ned i brugervenlige poser, så du nemt og fleksibelt kan tage det antal op, som du skal bruge – til gavn for dig i din travle hverdag.
Sikkerheden i top
Sikkerhed er vigtigt, når det gælder råt fjerkræ. Derfor stiller vi høje krav til fødevaresikkerheden hos vores producenter. Vores rå fjerkræprodukter testes hele tiden for bakterier som salmonella, listeria og campylobacter, ligeså vel som produkternes sensoriske kvalitet konstant kontrolleres.
Derudover er der fuld sporbarhed på alle produkter, så du kan være helt tryg, når du serverer rå fjerkræ fra Chefs Club.
