Du får her to bud på skønne påskeserveringer med majskylling supreme. Den ene ret er med majskylling stegt i rosmarin og salvie, grillet agurk, marinerede tomater m. basilikum og mynte. Dertil serveret en frisk, kold urtedressing.
Den anden påskeservering er sprødstegt majskylling med brændte løg, glaserede gulerødder med gremolata. Dertil en smørpisket hønseglace.
Begge påskeopskrifter er nemme med lækker, saftig majskylling og farverige råvarer, der passer til forårssolen, og som burde falde i god jord hos de fleste gæster.
Opskrift på majskylling stegt i rosmarin og salvie
med grillet agurk, marinerede tomater m. basilikum og mynte
Ingredienser:
1 stk. majskylling supreme
1 stilk rosmarin
3-5 blade salvie
½ agurk
1 håndfuld små tomater i forskellige farver
3 spsk olivenolie
8 blade basilikum + 3 blade mynte
1 spsk hvid balsamico/æble eddike
3 spsk creme fraiche
Persille, citronskal + saft, purløg
1 spsk smør
Fremgangsmåde:
- Agurk grilles, så skrællen er helt sort – skæres ud i stykker efter ønske og pyntes med evt. karse.
- Halvér tomaterne, og marinér forsigtigt i en blanding af olivenolie og eddike, vend derefter tomaterne rundt i groft hakket basilikum og mynte - smages til med salt og peber.
- Hak persille og purløg, vend i kold creme fraiche 18%/38%. Vend frisk revet citronskal i samt citron saft, og smag derefter til med salt og peber – lad derefter dressingen trække så længe som muligt før brug.
- Løft skindet på din kylling forsigtigt, og læg 3-5 blade salvie ind under skindet og læg skindet tilbage på brystet. Skindsteg forsigtigt til bryst. Brystet steges på begge sider og sluttes af med at steges i brusende smør og rosmarin.
- Servér brystet med den sprøde rosmarin kvist på toppen.
_______________
Opskrift på sprødstegt majskylling med brændte løg og gremolata
med glaserede gulerødder og smørpisket hønseglace
Ingredienser:
1 stk majskylling supreme
3 stk løg
3 fed hvidløg
4 stk forskellig farvet gulerod (lilla, gul og orange)
¼ bdt persille
1 stk citron
Smør
1 l hønsefond (el, kog selv)
Salt og peber
Fremgangsmåde:
- Halvér løgene, og steg dem helt sorte på skærefladen. Når løgene er helt sorte og brændte, hæld derved 0,5 L vand i panden, skru ned for varmen og læg låg eller sølvpapir henover panden, så løgene damper møre. Tilsæt evt. en lille klat smør til dampningen.
- Skræl gulerødderne, skær enderne af og skær evt. gulerødderne ud i ønskede stykker. Kog gulerødderne i vand til de er møre – men med bid i. Vandet skal være minimalt i gryden/kasserollen/sauteusen, tilsæt så en kold klat smør, og lad vandet og smøren tykne ved svagvarme og omrystning. Krydr gulerødderne med salt og peber.
- Hak persille, 1 fed hvidløg fint, og tilsæt revet citronskal. Vend gulerødderne rundt i din friskhakkede gremolata.
- Reducér din hønsefond ned, til smagen er kraftig nok efter eget ønske. Tilsæt derefter, lidt ad gangen, kolde smørtern, mens du pisker med en stavblender. Fortsæt indtil glacen er cremet og lækker – smag derefter til med salt og peber.
Få hjælp til menuen
Vi håber, at denne artikel gav lidt inspiration til, hvordan du kan servere and på nye måder i dit køkken. Er du på udkig efter nye spændende produkter, så kan du se alle vores produkter her.
Hvis du har brug for tips og råd til at skræddersy din påskemenu, er du som altid velkommen til at kontakte en af vores konsulenter!
Måske du også ville kunne lide disser serveringer: Lækre andeprodukter: 7 lækre serveringer med and