Vi bruger cookies til at sikre, at websitet fungerer efter hensigten og til at indsamle statistik om brugen af det, så vi kan forbedre din oplevelse på sitet.

×

Antibiotikafri kylling: Få svar på alt om opdræt uden antibiotika og antibiotikaresistens - 8 Q&A

Er du i tvivl om, hvad opdræt uden antibiotika helt præcist betyder? Og kunne du godt bruge en forklaring på, hvorfor antibiotika overhovedet er et problem? Hvad betyder antibiotikaresistens? Få svar her!

Få svar på dine spørgsmål her om opdræt uden antibiotika! 
Design uden navn (8)
1) Hvorfor er antibiotika et problem?

Antibiotika er ikke et problem i sig selv. Tværtimod. Antibiotika hjælper med at dræbe sygdomsfremkaldende bakterier, som tidligere slog både mennesker og dyr ihjel.

Problemet opstår, fordi man ved brugen af antibiotika kan risikere at udvikle bakterier, som er resistente overfor antibiotika. Det skyldes, at bakterier naturligt vil forsøge at forsvare sig og ændre gener, når de udsættes for antibiotika. Ved brugen af antibiotika er der med andre ord en risiko for, at du kan blive resistent over for netop det antibiotikum, som kan være livsnødvendigt for at behandle dig.

Infektioner såsom lungebetændelse, tuberkulose, salmonella, fødevarebårne sygdomme, blodforgiftning, gonore mm. bliver sværere og muligvis på sigt umulige at behandle, da antibiotika bliver mindre effektive.

Men der er håb forude! Heldigvis er NSF International en organisation, som gør en kæmpe indsats for at bekæmpe dette globalt voksende problem.

2) Hvem er NSF International? 

Organisationen NSF International er til for at udvikle offentlige sundhedsstandarder og certificeringsprogrammer, der hjælper hele verden med at beskytte fødevarer, vand, forbrugerprodukter og miljøet. Produkterne er mærket med det officielle ”Raised Without Antibiotics”-mærke, som er det, forbrugerne navigerer efter, når de er ude at spise. Fx er begge "Raised Without Antibiotics" produkter Grillede kyllingetern – krydret, 13 mm (1023931) og Grillet kyllingebrystfilet i skiver, 5 mm (1015911) fra Top Table certificeret af NSF International.  

3) Hvor stort et problem er antibiotikaresistens?

I Europa mister 25.000 mennesker hvert år livet, fordi de ikke kan behandles som følge af antibiotikaresistente bakterier. Og det er derfor ikke overraskede, at World Health Organization har identificeret antibiotikaresistens som et højt prioriteret folkesundhedsproblem. Løsningen på problemet er at mindske brugen af antibiotika indenfor især sundhedsvæsenet og i husdyrproduktionen. For jo mere antibiotika der anvendes, desto større er risikoen for udvikling af resistens. 

4) Hvordan udvikler man resistens over for antibiotika gennem fødevarer?

Udviklingen af antibiotikaresistens skyldes primært, at der i mange år har været et overforbrug af antibiotika ved behandling af mennesker. Men under særlige omstændigheder kan man risikere, at fødevarer med antibiotikaresistente bakterier overføres til andre bakterier i mave-tarm-kanalen. Derfor er det vigtigt, at også husdyrproduktionen reducerer brugen af antibiotika.

Vidste du, at ... Antibotikaresistens er en af de største trusler mod vores globale sundhed?

Og... at over 60 % af forbrugerne er bekymrede for brugen af antibiotika og risikoen ved, at det findes i nogle kød- og mejeriprodukter? (Kilde: The Public Health and Safety Organization)

 

 

5) Hvad betyder ”opdrættet uden antibiotika”?

Opdrættet uden brug af antibiotika (på engelsk: Raised Without Antibiotics) betyder, at dyrene ikke har fået antibiotika gennem hverken foder, vand eller indsprøjtning. Så når du køber et produkt, der har det officielle Raised Without Antibiotics-mærke, er du automatisk med til at reducere brugen af antibiotika på verdensplan. Og samtidig kan dine kunder finde tryghed i at vide, at den mad, som de spiser, stammer fra dyr, der er opdrættet uden antibiotika.

6) Vil det sige, at der findes antibiotikaresistente bakterier i alle jeres andre kyllingeprodukter?

Nej, naturligvis ikke. Alle vores producenter stræber efter minimal anvendelse af antibiotika i opdrætning af fuglene. Og flere af producenterne har slet ikke anvendt antibiotika i flere år. Så risikoen er minimal. Det officielle Raised Without Antibiotics-mærket er blot en garanti for, at fuglene er opdrættet uden antibiotika.

antibiotikafri kylling RWA produkter Top Table Euro Poultry-1

7) Hvis jeg ser ”Fight antibiotics” logo - hvilken behandling kan jeg så regne med, den antibiotikafrie kylling fra Top Table, har fået?
 

Når du ser mærket ”Fight antibiotics” fra Euro Poultry, kan du 100% regne med at kyllingen lever op til disse 5 krav: 

  • Er 100% opdrættet uden anvendelse af antibiotika (NSF-certificeret) 
  • Har ingen tilføjede hormoner fået
  • Har ingen tilføjede vækstfremmere fået 
  • Har været beskyttet fra farlige bakterier
  • Har fået næringsrigt og naturligt vegetabilsk foder hele sin levetid

8) Hvis jeg køber jeres "Raised Without Antibiotics" produkter fra Top Table, må jeg så bruge det til markedsføring af mine retter?

Ja, det må du gerne! Ved at købe mad med vores antibiotikafri kylling, er du helt automatisk med til at reducere mængden af antibiotika i hele verden!

Begge produkter Grillede kyllingetern – krydret, 13 mm (1023931) og Grillet kyllingebrystfilet i skiver, 5 mm (1015911) har det officielle Raised Without Antibiotics-certificering, og den må du gerne frit anvende til markedsføring over for dine gæster!


Vil du med i kampen - og booste dit salg af antibiotikafri kylling?
Klik her - og få tilsendt GRATIS salgsmateriale fra Euro Poultry!
Salgs-kit RWA (4)

OBS! Du skal dog være opmærksom på...

...at du ikke må markedsføre dine retter, hvis der indgår andre kød- eller mejeriprodukter, som ikke har den officielle certificering. Hvis du fx serverer vores grillede kyllingeskiver i en sandwich sammen med bacon, må du ikke markedsføre sandwichen som Raised Without Antibiotics. Men du må gerne markedsføre dig med, at sandwichen er lavet med kylling, som er opdrættet uden brug af antibiotika.

Dette kan du skrive under det officielle Raised Without Antibiotics-logo og på den måde bruge det som unikt salgsargument over for dine gæster.

Vi håber, det gav svar på dine spørgsmål omkring opdrætning uden antibiotika. Har du flere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os!