7 alternative serveringer med and!

Anden er en traditionsrig fugl, når det kommer til madlavning. Den serveres typisk til jul, og ofte får den selskab på tallerkenen af hvide kartofler og en brun, tyk sauce. Også til Mortensaften får den nogenlunde samme omgang. 

Men vi begynder så småt at se en ny udvikling. Hvor flere og flere køkkener forsøger at tænke den smagfulde and ind på alternative måder i deres menu. Hele året rundt. Og det giver god mening – for hvorfor ikke udnytte andens enorme popularitet? Vi har samlet 7 alternative måder at servere and på!

Duck burger snacks Euro Poultry Top Table confit de canard1. Pulled Duck Burger

Giv den traditionelle burger et twist med din egen Pulled Duck Burger. Brug resterne fra gårsdagens hele and og riv kødet fra hinanden med et par gafler og tilsæt gerne lidt andefedt. Har du ikke rester fra en hel and, kan du også købe confiteret and fra dåse eller frossen, som er perfekt til Pulled Duck. Servér den revet and i en burgerbolle med fx rødkål, syltede agurker, brun sovs og sprøde æbler. 

Duck nachos snacks Euro Poultry Top Table confit de canard2. Ande-nachos

Nachos med kylling vs. nachos med and?… Vi kender alle den klassiske nachos tppet med lidt kylling og dyppelse på siden. Men hvorfor ikke tilføje en ny udgave med and til samlingen? Igen kan du med fordel anvende confiteret and fra dåse, som du blot skal rive i strimler, varme og servere sammen med dine nachos og evt. toppet med lidt koriander. En syndig, men lækker ret, som du måske allerede har set på Street Foods rundt i verden?

Hot Duck Euro Poultry Top Table3. Hot Duck

En anden klassiker, som du kan give et twist af and, er hotdoggen. Her kan du udskifte svinepølsen med strimler af krydret andeconfit og på den måde kreere en anderledes spiseoplevelse for de mange hotdogelskere. Lav din egen unikke ”Hot Duck” med de ingredienser, som du synes går godt sammen med and – måske inspireret af det asiatiske køkken?

Vidste du... at det netop var en hotdog med andeconfit ,som i 2010 vandt DM i hotdogs?!
Den er god nok!

 

Bao duck Top Table Euro Poultry4. And i bao

Hvis man skulle kombinere en asiatisk specialitet med and, så er en bao med confiteret and et perfekt bud! Confit de canard i den dampede bao smager fantastisk godt og er en god, lækker hapser. I denne version er der fokus på hvordan de friske og de fede smagsoplevelser komplementerer hinanden i det japanske køkken. Her er kyllingen byttet ud med confiteret and og pekin sauce, agurk og forårsløg.

Læs mere om vores nyeste koncept "The Taste of Japan" og få tilsendt gratis inspirationsfolder med lækre sushi-opskrifter!

Sandwich delicious  duck Top Table Euro Poultry5. Sandwich med and

Ofte kan du anvende and i de retter, hvor du i forvejen anvender kylling. Vi har allerede set på, hvordan du kan servere and i dine burgere. Og det samme gør sig også gældende, hvis du har sandwich på menuen. Her kan du både anvende andeconfit eller skære andebrystet i skiver og servere i dit sandwichbrød sammen med eksempelvis salat, tomat, rødløg, syltede agurker, sennep og chutney. Et fantastisk alternativ til de traditionelle sandwiches!

Duck with vegetables Euro Poultry Top Table6. Ovnbagte andelår med årstidens rodfrugter

Andelår er også en smagfuld udskæring, som du kan servere på forskellige måder i dit køkken. Krydr andelårene og giv dem fx en tur i ovnen sammen med årstidens rodfrugter. Servér sammen med en sauce eller dip. En nem og lækker måde at servere and på, som du kan variere hele året rundt!

Duck sliders burgers Euro Poultry Top Table confit de canard 27. Duck sliders

Pulled Duck sliders - hvor den ene har et twist med smeltet ost! Hvis der skal kræses lidt ekstra for gæsten, så tilsæt lidt andefedt til din evt. revet and fra dagen før. Har du ikke rester fra en hel and, kan du også købe confiteret and fra dåse, som er perfekt til nemt at lave lækre Pulled Duck sliders eller burgere. 

Sæt den populære and på din menu!

Vi håber, at denne artikel gav lidt inspiration til, hvordan du kan servere and på nye måder i dit køkken. Er du på udkig efter andeprodukter, som du kan anvende i dit køkken, så tilbyder vi et større udvalg inden for både forarbejdede og rå produkter.

Du kan bl.a. få fingrene i vores unikke franske Challandaise andebryst- og lår, som i de sidste 60 år og indtil nu kun er blevet solgt til udvalgte restauranter i verden. Vi tilbyder også confiteret and på dåse, som allerede er tilberedt for dig, så du blot selv skal varme det og rive det i strimler.

Hvis du har brug for tips og råd til at sætte den populære and på din menu, er du som altid velkommen til at kontakte en af vores konsulenter!