5 madkoncepter dine gæster vil elske i 2020-2021

En klog person har engang sagt noget så voldsomt som ”nytænk eller dø”. Dvs. for at have en succesfuld forretning (og spisested) i fremtiden er man nødt til hele tiden at kunne tilbyde noget unikt til sine kunder og være villig til at fornye sig. Det lyder krævende, men nok ikke helt forkert.  

Konkurrencen blandt spisesteder spidser til, og udvalget bliver bestemt ikke færre ift. spændende alternativer og muligheder især også på diverse take away apps. Det sætter naturligvis ekstra krav for dit spisested.

Vi har prøvet at gå lidt i tænkeboks og lavet lidt sjov research på, hvad der rører sig lige nu på den globale madscene og fundet frem til 5 ideer til madkoncepter.


Madkoncepter tendenser Food trends  Euro Poultry Top Table Chefs Club


1) Hot & Spicy Chicken Burger & Drinks

I USA har Spicy Chicken sandwich/burger toppet og været den største trend med en stigning på 299%* i popularitet til og med juli måned! Vi tør godt forudsig, at denne stærke kyllingeburger vil indtage Europa med i en fart meget snart. Der er allerede restauranter og cafeer som har taget tiltaget til sig, så skynd dig, hvis du vil være den sidste!

Kombinationen med en forfriskende drink og en stærk burger med en sprød Hot & Spicy fillet er vist ikke noget, som man kan gå helt galt i byen med. 

* Kilde: www.thedaylimeal.com og www.guilyeats.com

30324894156_90b3b62668_b


2) Buffalo Chicken Pizza Friday!

Vi kører lidt videre i det amerikanske tema med Buffalo Chicken Pizza, som får dig lyst til at holde pizzaaften hver aften på dit spisested - i hvert fald hver fredag! Pizzaen stammer fra New York i midt 60'erne og indeholder bl.a. plukket kylling, hot sauce og forårsløg. 

Det er en ret unik pizza med en fed storytelling og kunne være sjov at servere for dine gæster. Et spændende twist til den normale pepperoni pizza må man sige. Tip!  Lav evt. et hot-barometer, hvor gæsten kan bestemme selv hvor stærk han tør at få den. Er du en kylling?

summer salad


3) Healthy Thursday x Vitamin Boost

Sund mad er og forbliver en trend. Det er altid en god ide at kunne servere sund og nærende mad for dine gæster. Vi forslår dermed at opsætte et fast sundt "all-you-can-eat" koncept hver torsdag med et grønt bord bl.a. med flotte anrettede sæsonsalater, fedtfattige kødvalg, sunde dips og evt. noget grovt friskbagt brød.

Desuden kan man evt. inkludere 1 x "Vitamin Boost" juice i prisen. Så er man klar til at spise usundt i weekenden... med lidt bedre samvittighed!

Læs også: Pift din salatbar op med kylling!

Tacos Euro Poultry


4) Go Taco Maniac!  

Taco-tid! Mexicanske tacos i små bløde tortillas er en trend, som fortsat hitter rundt i verden. Tacos er uformelt, spændende og ikke mindst vildt lækkert! Der er nu heller ikke noget så hyggeligt som at dele en masse lækre tacos og få fedtede fingre sammen med sine venner.

Opsæt en kampagne med fri tacos i 2 timer, hvor gæsterne ellers kan gå amok og evt. lave sine egne mesterværker. Vi kan ikke lade være med at forslå vores nye variant Cuban Mojo plukket kylling, som ville være eminent til tacos! 


environment-3751682_1280


5) "En dag for klimaet" - 50/50 søndag

Flere og flere forbrugere vælger spisesteder, restauranter og cafeer, som er hoppet med på den klimavenlige bølge. Det er dermed ikke helt dumt at indtænke klimavenlige retter på menukortet. Her kan gæsterne være med til at nedbringe CO2-udslippet fra maden. 

Lyst kød såsom kylling, fisk og svinekød belaster klimaet langt mindre end eksempelvis oksekød. Man bruger nemlig mindre foder pr. kilo kød f.eks. på kyllinger og svin, hvor drøvtyggere som køer bøvser og prutter metan. Og metangas er 25 gange så kraftig som CO2!

50% frilandsgrøntsager / 50% klimavenligt kød 
Vi forslår at afsætte en klimavenlig dag, hvor du og dine gæster gør en ekstra indsats for klimaet fx hver søndag. Server den ene halvdel af retten med lækre frilandsgrøntsager (mere klimavenlige end grøntsager fra et drivhus), og den anden halvdel med mere klimavenligt kød som f.eks. kylling eller fisk.


8 ideer til et klimavenligt køkken - Euro Poultry, Top Table, Chefs Club



Hent klimavenlig guide her!


Find dit eget personlige koncept

Overvej evt. hvor stærkt dit nuværende koncept er nu? Hvis det minder om alle de andre i branchen, kan det måske være en god ide at finde frem til et helt nyt unikt koncept.

Find frem til dit helt eget unikke, personlige (og gerne skøre) koncept og bryg evt. gerne videre på ovenstående ideer. Skriv alle ideer ned og frygt ej at prøve nogle af dem af.. lige meget hvor skøre og mærkelige de er!

Mangler du hjælp til fornyelse af dit koncept?
Har du brug for hjælp til staret nye madkoncepter eller få i gangsat nogle unikke retter med spændende produkter, så er du altid velkommen til at kontakte en af vores konsulenter!